UDSIGT TIL HAVET FRA BALKONEN
Den fantastiske udsigt fra balkonen, giver et flot syn af kysten
- du kan bl.a. se Gibraltarklippen.
UDFLUGT TIL GIBRALTAR
Et besøg på den britiske koloni, Gibraltar, er et must. Tag en guidet taxatur op på klippen, hvor du besøger en drypstenshule og den eneste koloni af vildtlevende aber i Europa. Efter turen på klippen,
kan man med fordel gå en tur ned gennem Main Street og benytte
sig af toldfrie indkøb af spiritus, make-up og parfume.
Man kan planlægge turen dertil, så der er mulighed for at se flyene lande og lette - fx ved 13-tiden - præcis mellem Spanien og Gibraltar.
Det er simpelthen gaden imellem, der er landingsbane ;-)
SVOVLKILDERNE
Oplev spa som de gamle romere oplevede det. Smør dig ind i svovl-mudder over hele kroppen, læg dig i vandet og mærk hvor lækker din hud bliver. Sagnet siger, at Cæsars hårdt sårede krigere slog lejr ved disse kilder. Cæsar lod sine krigere bade i vandet. Efter badet var krigerne friske igen - og kunne vinde krige. Disse svovlkilder SKAL bare opleves.
MIJAS
Mijas ligger ca. 30 km fra Malaga. Mijas er en virkelig hyggelig og populær hvid by - det spanske begreb for de oprindelige små landsbyer. Smuk udsigt, smalle gader og hvidkalkede huse.
Byen er blevet udnævt ”Conjunto Historico-Artistico” hvilket betyder 'et monument af historisk og kunstnerisk betydning'.
MARKED PÅ HAVNEN I ESTEPONA
På Estepona havn, er der om søndagen et herligt marked. Her kan du opleve et typisk spansk marked, hvor du kan købe det klassiske spanske porcelæn eller nyde en fadøl/sodavand på en af de omkringliggende barer eller restauranter.
DEN GAMLE BY I ESTEPONA
Den gamle by er vidunderlig, med blomster allevegne. Farver på alt, allevegne - rundt i byens kvarterer. Så spansk som det kan blive.
SPEKTAKULÆR GÅTUR PÅ
KONGESTIEN- CAMINITO DEL REY
Gå langs bjergsiden i 50-100 m højde gennem en stejl kløft og nyd den fantastiske udsigt. Turen er ca 5 km lang og varer ca 2 timer, hvis den med guide. Guiden fortæller om det oprindelige vandkraftværk, der blev
etableret i 1920’erne for at forsyne Malaga med strøm, samt om dyre
- og planteliv. Turen er ikke fysisk krævende, men man skal være over
8 år og mentalt kunne klare at gå i den store højde.
Stien er ca 1.5 m bred, konstrueret af stål og man går på solide planker.
Praktiske råd:
Køb billet (og bestil tid) på hjemmesiden www.caminitodelrey.info/en/#1
Man skal gå 20-30 min fra parkeringsområdet til starten på selve turen.
Temperaturen er væsentligt lavere i området omkring Caminito del Rey
end ved kysten.
Tag en flaske vand med på turen
Køb billet til bussen, der kører tilbage til parkeringsområdet når
turen er færdig.
Der er en restaurant i hver ende af turen.
Der kan være mange mennesker især i weekender og på helligdage.
Kørselsvejledning:
MALAGA
Malaga er en undervurderet smuk by, specielt lige omkring havnen
i det gamle Malaga. I Malaga skal du blandt andet se: Calle Larios,
Catedral, Alcazaba (mini Al Hambra), Castillo de Gibralfaro, Picasso Museum og Tyssem Museum - for at nævne noget godt.
SEVILLA
2½ times kørsel igennem landet af en yderst smuk vej, ligger Sevilla. Sevilla er så absolut en af de mest seværdige byer i Spanien.
Se bl.a. Torre Giraldi, Plaza de Espana, Domkirken i Sevilla og
Alcazar de Sevilla.
SOTOGRANDE
Kendt som Andalusiens ’Venedig’ med kanaler, markeder og med både ved kaj og pæl. Omkranset af bjergene Sierra Cabonera, tæt på Malaga med udsigt til Gibraltar.
Byen er kendt for sin luksus, sit jetset. Oplev byen fra kanalerne med havnerundfart. De skønne restauranter og aktiviteter at opleve. Oplev Polo til hest, herlige markeder, strandbarer, golf – et pragtfuld sted til et besøg. Sotogrande ligger blot en halv times kørsel fra Estepona.
ESTEPONA STRAND
Estepona strand er en sandstrand. Langs den lange strand er der diverse strandbarer, hvor man kan leje solsenge. Langs strand-promenaden er der legepladser og ellers hyggeligt at gå en tur,
både dag og aften.
SE EN AF SPANIENS ÆLDSTE BYER: RONDA
Ronda betegnes som en af Spaniens ældste byer. Byen er også kendt for at være fødested for moderne tyrefægtning. Arenaen regnes for Spaniens ældste. Byen bindes sammen af broen Puente, der strækker sig over en kløft der er ca. 100 m. dyb. Tag dertil om eftermiddagen eller om aftenen, så er butikker og restauranter åbne.
KULTUR OG ARKITEKTUR - DET MAURISKE PALADS
Alhambra er et smukt palads der ligger i Granada, for foden af
Sierra Nevada. Paladset er bygget helt tilbage i år 889, og betegnes
af mange som det 8. vidunder. Det kan blive en flot heldagstur, og det anbefales at der købes billetter på forhånd.
CASARES
Casares er en hyggelig eftermiddagstur ca. 20 km fra lejligheden. Byen er endnu en af Spaniens hvide byer, der stammer tilbage fra Mauer-tiden. Gå op til det gamle slot, hvorfra der er den flotteste udsigt udover kysten. Her er der også mulighed for, at se de specielle grib-ørne. Sæt dig fx på det lokale torv og nyd en forfriskning sammen med de lokale. Spansk charme.
SELWO DYREPARK
Selwo dyrepark er Esteponas fantastiske 'vildtreservat'. Savannens
dyr går frit (løverne er dog i bur), så oplevelserne er mange. Det er en spændende oplevelser både for børn og barnlige sjæle.
MARBELLA - Den gamle bydel
Marbella er en af solkystens eksklusive byer. Marbella rummer mere end dyre butikker og restauranter. Når du træder ind i Marbellas gamle bydel, træder du 500 år tilbage i tiden, og her finder du en
af de smukkeste og hyggeligste bymiljøer. Den gamle bydel består af smalle gader med kulørte huse, fyldt med autentiske butikker, restauranter og barer med tapas. Helt sikkert et besøg værd.
Klik på billedet...
Der kan være mange mennesker, så man risikerer at skulle lede efter en parkeringsplads. Mange parkerer i siden af vejen. Kom i god tid (30-45 min før turen starter).
GOLF - MASSER AF GOLF!
I Estepona, op og ned langs kysten, ind i landet - op i bjergene - ned
i dalene... Der er golfbaner er alle vegne. Indenfor 50 km radius finde
I de første 78 golfbaner. Verdensklasse baner med alt hvad en ægte 'Golfer' efterspørger.
Foreløbigt et godt link hér, hvor man kan leje komplet golfsæt for billige penge allerede i lufthavnen.